|
|
-
2007 udgaven af Grand
Prix Ringkjøbing Bank blev en særdeles våd affære, idet det regnede
under hele løbets afvikling.
Da der kun var mødt 1 person op for at køre den lange rute på 115 km,
blev den slået sammen med 68 km ruten.
På denne rute deltog der ca. 20 personer, og på den korte rute på 21 km
var der ca. 15 deltagere.
-
Vejret var rigtig godt - 18-20 grader og svag vind
fra nordvest - og alle betingelser var således til stede for at deltage
i Ringkøbing Cykle Clubs Grand Prix Ringkjøbing Bank cykelløb.
Igen i år svigtede deltagerne løbet, der kun blev gennemført af 129
personer.
Løbet var i år flyttet fra august måned til juni for at se, om det kunne
tiltrække nogle flere deltagere, men det lykkedes altså heller ikke.
Løbet blev desværre ikke fri for uheld, idet en rytter kørte op i et
hjul på en forankørende rytter, og styrtede i Hoverdal Plantage. Han
blev bragt til sygehuset i Herning af en Falck ambulance, men kunne
heldigvis udskrives efter nogle timer, idet han blot havde fået nogle
slemme knubs.
På 21 km ruten deltog 33 ryttere, på 68 km ruten 57 ryttere og på den
lange 115 km deltog meget skuffende kun 39 ryttere.
Bestyrelsen vil efter løbet diskutere, hvilke tiltag der skal
iværksættes, for at skabe større interesse for at deltage i løbet.
-
Den 11. udgave af Grand Prix Ringkjøbing Bank
afvikles lørdag den 17. juni 2006. Udover ændring af løbstidspunktet vil
og ruterne og distancerne være ændret.
Der vil være en familierute på 21 km, hvor hele familien kan deltage, samt
en lidt længere rute på 68 km, der er for de veltrænede ryttere. Endelig
er der en lang rute på 115 km, som byder på en del bakker.
Start og mål er som sædvanligt foran Ringkjøbing Bank på Torvet i
Ringkøbing.
-
Fantastisk cykelvejr men skuffende deltagerantal!
Kun godt et par hundrede cyklister trodsede varmen i 2004 udgaven af
Grand Prix Ringkjøbing Bank.
De to lange ruter på 80 og 120 km var der et rimeligt antal deltagere i,
men det så meget dårligt ud på de to korte ruter på 25 og 40 km. Disse
ruter er specielt beregnet til de lokale deltagere, som ikke får cyklet
så meget i det daglige, og her får muligheden for at komme ud og få rørt
sig lidt, og nyde den smukke natur omkring Hover og Ølstrup.
Det var måske varmen der gjorde det, for med en temperatur over 30
grader lørdag middag, var det en varm omgang at komme igennem.
-
Løbet får egen hjemmeside
Med henblik på at opnå en større opmærksomhedsværdi og profilering,
etableres egen hjemmeside for løbet.
Hjemmesiden er udarbejdet af Ringkøbing Cykle Clubs webmaster - Poul
Nymark.
[30.11.2003]
|